Real Madrid anker Xabi Alonso-karantæne

Real Madrid har ikke opgivet kampen for at få Xabi Alonso med i næste tirsdags europæiske Super Cup-kamp mod Sevilla i Cardiff.

Den er den spanske midtbanespiller netop nu afskrevet fra, fordi han løb på banen i CL-finalen for at fejre Gareth Bales scoring, selv om han var henvist til tilskuerpladserne med karantæne, men Real Madrid sender i morgen en delegation til Nyon i Schweiz for at få sagen behandlet hos UEFAs klage-instans.

Real Madrid mener, at UEFAs karantæne-dom til Super Cup-kampen er en overreaktion og at den i stedet bør omstødes til en bødestraf eller en karantæne i gruppespillet i Champions League, fordi den blev tildelt i en CL-kamp.

Real Madrid henholder sig endvidere til, at Xabi Alonso på intet tidspunkt løb ind på banen og man håber at finde nåde hos forbundet, således at Carlo Ancelotti kan have spilleren til disposition til den vigtige kamp.

Seneste artikler...