James Rodríguez modtog Guldstøvlen
Colombianske James Rodríguez modtog i dag Guldstøvlen i Ciudad Real Madrid for at være blevet topscorer ved det forgangne VM.
Her scorede Real Madrids nyerhvervelse intet mindre end 6 mål og han overgik dermed Thomas Müller (5) og Neymar, Messi og Van Persie, som alle lavede fire mål.
James havde i det hele taget en storslået VM-slutrunde, hvor han lavede to assists, blev kåret til kampens bedste spiller tre gange og scorede det bedste mål under slutrunden, ifølge brugerne på FIFA.com.
