Xabi Alonsos karantæne fastholdes
Real Madrid fandt som ventet ingen nåde hos UEFAs appel-komité, da klubben i dag fik afprøvet sin anke over Xabi Alonsos karantæne-dom i tirsdagens europæiske Super Cup-kamp mod Sevilla i Cardiff.
Real Madrid havde anket karantæne-dommen, som kom i forbindelse med Xabi Alonsos fejring af Gareth Bales scoring i CL-finalen mod Atlético Madrid, hvor han forcerede et en afspærring på tilskuerpladserne for at løbe ned til det ene hjørneflag og fejre målet.
Real Madrid havde håbet at få omstødt dommen til enten en bødestraf eller til en karantænedag i det indledende gruppespil, men det står altså nu fast at tirsdagens vigtige opgør bliver uden Xabi Alonso.
