Diego López loyal til det sidste
Diego López viser loyalitet til det sidste og det var derfor en lidt vemodig spiller, som udtrykte taknemmelighed, da spanske AS mødte ham i Barajas Lufthavnen her til aften med retning mod Milano/Linate Lufthavnen.
Her sagde Diego López:
- Jeg forventer at afslutte mit skifte til Milan i morgen og at der ikke bliver nogen problemer med lægetjekket. Det har været en meget glad etape i mit liv og jeg kan kun sige tak til Real Madrid. Jeg er meget tilfreds med at skifte til en klub som AC Milan. Jeg tager alt det gode med, som er sket med mig. Det er et trist øjeblik, men man er nødt til at være positiv. Jeg får tid til at sige farvel til Madridismoen, sådan som de fortjener. Det hele er sket meget hurtigt. Vende tilbage? Det bliver svært at få en tredie periode som spiller i Real Madrid. Måske en dag som ansat.
Det ventes, at Diego López i morgen underskriver kontrakten, som binder ham til den italienske klub i de kommende fire sæsoner.
