Gareth Bale vender hjem
Når Real Madrid i morgen møder Sevilla i årets europæiske Super Cup-kamp, bliver det særligt specielt for én af de 22 spillere på grønsværen. Gareth Bale er således født og opvokset i netop Cardiff, hvor årets kamp spilles.
Om det sagde Bale her til aften et par ord ved UEFAs pressemøde.
Det er dejligt at være hjemme, men det vigtigste for os er at vinde kampen. Vi har forberedt os til det og det er en titel vi vil vinde. Vi bliver nødt til at fokusere på kampen og ikke så meget på, at jeg spiller i min fødeby, men på at arbejde hårdt som hold og forhåbentlig løft trofæet.
På Madridista.dk's profiler på de sociale medier, har vi denne sommer delt en del billeder af Gareth Bales imponerende fysiske tilstand efter sommerpausen. Det er heller ikke gået ubemærket hen for verdenspressen og derfor måtte målscoreren fra både Copa del Rey- og Champions League-finalerne også svare på spørgsmål om sin fysik.
Jeg har ikke gjort noget ekstraordinært, for at være helt ærlig. Jeg har trænet lidt i sommerpausen for mig selv, løbet lidt, men intet i styrketræningslokalet - kun konditionstræning. Jeg har arbejdet hårdt i sommerpausen og præ-sæsonen og jeg følger mig i god form.
Den forgangne sæson var hård ved Bale, da han blev handlet sent i transfer-vinduet og derfor havde svært ved at finde formen. Om fordelene ved en fuld præ-sæson udtalte waliseren sig også.
Det er meget lettere at have en hel præ-sæson i sig, fremfor at have siddet derhjemme og ventet på at blive handlet. Jeg føler mig i bedre form i år og kan mærke, at jeg kan starte sæsonen i et bedre tempo. (...) Jeg føler ikke noget pres ved at være hjemme, det er endnu en kamp og jeg skal yde 110 % og gøre mit bedste.
