Referat: Årets første trofæ en formsag

Real Madrid vandt sommerens anden sidste venskabskamp inden det for alvor går løs med La Liga-fodbold og den spanske Super Cup. Ancelotti sparede da heller ikke på sit offensive skyts til gårsdagens europæiske Super Cup-finale, hvor både Kroos og James debuterede.

Real Madrid havde egentlig kampen i deres hule hånd, og det var ikke til at se, at Sevilla overhovedet spillede deres reelle chance. Real Madrid dominerede kampen og spillede i det store hele en forholdsvis flydende kamp på en noget billig bekostning – lad det nu ligge. Ancelottis offensive agenda fungerede. Forsvarskæden virkede bekvemt med at agere oprydningsmænd for de seks forreste. Defensiven spillede i hvert fald en stor kamp, hvor småhullerne mellem forsvar og midtbane blev lukket godt ned.

Real Madrid pressede kampen gennem Sevilla højt på banen og det gav da også pote, da Bale på smukkeste vis assisterede en storspillende Cristiano Ronaldo, der nemt kunne bringe Real Madrid på sejrskurs. Forinden havde Sevilla intet skabt foruden et par krampagtige kontraforsøg – Real Madrid sad på begivenhederne. Real Madrids portugisiske superstjerne var selv arkitekten bag målet.

Kroos spillede en fremragende kamp for Real Madrid – lavede han reelt set en fejlaflevering? James var noget mere anonym, og var i en enkelt episode også ved at koste defensivt, da han noget hovedkult prøvede at ekspedere en harmløs bold væk, der i stedet endte i en stor Sevilla-chance, som Casillas afværgede fint. Sidstnævnte stod en ganske fin kamp, der giver løfter om, at San Iker er ved at finde sig selv igen.

Kampen blev lukket kort efter Ancelottis peptalk i omklædningsrummet. Anden halvleg var ikke mange minutter gammel, da Ronaldo lukkede kampen endegyldigt efter meget flot kombinationsspil, som portugiseren igen selv orkestrerede. Kampen var en ganske ensidig affære, hvor Real Madrid i flere tempi viste flotte offensive fremstød, hvorfor man med rette kan diskutere om modstanden til dette trofæ var for svag.

Første alvorlige test kastede flere flotte ting af sig. Det fungerede i det store hele med seks offensive spillere – forsvaret spillede dog en fortræffelig kamp i går, hvilket naturligvis også skal med i ligningen. Ronaldo er også tilbage. Flot kamp. Maskinen fortsætter sin absurde målstime.

Kampens spiller:Cristiano Ronaldo – simpelthen fænomenal.

Kampens badebold:Sevillas hold – dårlig præstation.

Kampens detalje:Kroos’ naturlige forståelse med resten af holdet – fremragende.

Mål:Ronaldo (30’), Ronaldo (49’).

Dommer:Mark Clattenburg.

Gule kort:Carvajal (44’), Kroos (52’) – Vitolo (41’), Navarro (65’).

Real Madrid:Casillas; Carvajal, Pepe, Ramos, Coentrão (Marcelo, 83’); Kroos, Modric (Illarramendi, 85’), James (Isco, 71’); Bale, Benzema og Ronaldo.

Sevilla:Beto; Coke (Figueiras, 83’), Pareja, Fazio, Navarro; Krychowiak, Carrico; Vitolo, Suárez (Reyes, 77’), Vidal (Aspas, 65’); Bacca. 

 

Seneste artikler...