Begejstrede Benzema

Benzema stod fadder til Cristiano Ronaldos anden scoring, ligesom han i flere omgange var tæt på selv at score.

 

Karim Benzema var en blandt mange velspillede madridistas på stadion i Cardiff i aftes.

Særligt aktionen i forbindelse med Cristiano Ronaldos andet mål var et kæmpe lyspunkt, for den nærmest notorisk udskældte angriber.

Ovenpå sejren og sin egen fine kamp reflekterede franskmanden over vigtigheden af at besejre konkurrenter fra Sevilla.

- Det er skønt at starte sæsonen med at vinde denne titel. Det er et stort arbejde og vi er alle meget glade for udfaldet på kampen.

Fra sin plads i front kunne Karim Benzema i øvrigt nyde sine to nye medspillere James og Toni Kroos folde sig ud på grønsværen. Præstationer, der ikke er gået angriberens målnæse forbi:

- Både Toni Kroos og James er to store spillere og de kommer til at at hjælpe holdet. Vi arbejder bedre og bedre sammen som tiden skrider fremad, og i denne sæson er vi stærkere end i den foregående, mener Benzema – hvilket indirekte må ses som et løfte om en sand madrilensk trofæ-storm.

I forgangne uge forlængede Benzema som bekendt kontrakten med Real Madrid til 2019, hvilket naturligt har vakt stor jubel hos skarpretteren:

- Jeg er glad for at være i Real Madrid og jeg vil fortsætte med at arbejde hen imod at vinde flere trofæer her. Real Madrid er verdens største klub.

Karim Benzema får muligheden for at åbne sin egen målkonto for sæsonen, når man i den næste officielle fodboldkamp møder Atlético Madrid i den spanske Super Cup. Det sker tirsdag i næste uge.

 

 

Seneste artikler...