Diego López siger farvel med åbent brev
Diego López tager afsked med Real Madrid i et følelsesladet åbent brev, som er offentliggjort på klubbens hjemmeside.
Madridista.dk bringer oversættelsen her med ønsket om, at han må finde lykken i AC Milan og med tak for en loyal og helhjertet indsats:
For 32 år siden blev jeg født i en lille provinsby, Lugo i Paradela.
Jeg drømte om at blive fodboldspiller, men jeg kunne aldrig forestille mig, at jeg ville komme til klubben i mit hjerte, Real Madrid. Det er noget, som jeg for evigt vil følge mig stolt over. Derfor vil jeg gerne takke klubben og dens præsident, Florentino Pérez, for at have givet mig en ny mulighed for at forsvare dette logo.
For en Canterano er det det største at vende tilbage til sit livs klub.
Tak til to geniale trænere (José Mourinho og Carlo Ancelotti) og deres respektive trænerstabe for deres tillid, for alt det jeg har lært af dem, for at give mig muligheden for at konkurrere, som er essensen i sporten.
Tak til alle mine holdkammerater, fysioterapeuter, doktorer, hjælpere og ansatte i klubben. Det har været et privilegium at dele alle disse glade øjeblikke med jer; tak for at have behandlet mig med så stor kærlighed. Jeg ønsker jer alle det bedste.
Og selvfølgelig al min taknemmelighed til Madridismoen, denne store familie spredt ud over hele verden. Tak for jeres hjertelighed og for al jeres styrke gennem denne tid: Jeg vil altid have jer i mit hjerte.
Jeg rejser med en glæde over at have givet alt. Mit eneste mål var at arbejde hver dag med respekt og dedikation og passioneret forsvare værdierne for den bedste klub i verden.
For alt dette kan jeg med stolthed sige, at hvert eneste minut i Real Madrid var en gave fra himlen.
¡Hasta el final, Vamos Real!
Fra en Madridista
Diego López.
