De Sciglio skal ikke til Madrid

De ord kommer fra det unge italienske stjernefrøs egen agent Albigri Simone. Agenten udtaler til ilsussidario.net, at han er sikker på, at De Sciglio bliver mindst en sæson mere i det norditalienske: "Når man som Milan har i sinde at bygge et nyt projekt op fra bunden vil det være dumt at sælge sin bedste spiller allerede fra start", udtaler Simone.

Om end det har været i mindre grad, så har der sommeren igennem været fortsatte rygter om den unge italieners mulige tiltræden i den hvide trøje.

Dog har der aldrig været nogle officielle henvendelser fra Real Madrid og det er også umiddelbart svært at se, hvor De Sciglio skulle træde ind i startopstillingen frem for de fire nuværende backs Marcelo, Coentrão, Carvajal og Arbeloa. Derudover har Ancelotti også alsidige Nacho til rådighed og ifølge Albigri Simone må De Sciglio af samme årsag vente minimum en sæson før et muligt skifte kan blive en realitet.

Seneste artikler...