Afdæmpet colombiansk jubel
James Rodríguez kunne ikke have fået en bedre debut på hjemmebanen i Madrid. Med et mål og en generel fin indsats, var der meget at være glad hos den colombianske tekniker:
- Jeg er glad, fordi det er en dag, jeg har drømt om længe. Jeg scorede, men vi ville gerne have vundet og det lykkedes ikke, sagde James umiddelbart efter kampen, hvor han også kiggede fremad mod returopgøret:
- Vi havde kampen i vores hænder, men nu bliver vi nødt til at vinde på Vicente Calderón. Der skal vi have tålmodighed, kigge efter åbninger og få scoret. Det er kun store hold, der kan slippe derfra med en sejr. Jeg håber at kunne rejse til Vicente Calderón, så jeg kan hjælpe holdet med at vinde trofæet.
James Rodríguez fik en halvleg på banen, da han afløste den skadede Cristiano Ronaldo.
