Fiorentina kiggede på Khedira
Ifølge italienske Calciomercato.com var Fiorentinas træner Vincenzo Montella og sportsdirektør Daniele Prade i går på plads på Estadio Santiago Bernabéu.
Her var de først og fremmest for at følge deres udlejede Córdoba-spiller, Ryder Matos, men angiveligt var man der også for at kigge på Sami Khedira, som fik det sidste kvarter på banen.
Den italienske klub har været blandt bejlerne henover sommeren, blandt andet på anbefaling af deres tyske angriber, Mario Gómez, og tilsyneladende vil man nu prøve at gøre et sidste forsøg på at hente Sami Khedira til klubben, selv om Carlo Ancelotti har bebudet, at han fortsætter i Real Madrid i den kommende sæson.
