Officielt: Alonso til München

Xabi Alonso er fortid i Madrid - nederlaget til Atlético Madrid blev hans sidste i den hvide trøje.

Real Madrid har netop meldt ud, at klubben har solgt Xabi Alonso til Bayern Munchen.

En nyhed, der ikke kommer som det store chok for de fodboldtilhængere, der har fulgt mediestrømmen de seneste dage, men nu er salget altså en realitet. Medier peger på en salgspris omkring ti millioner Euro.

Real Madrid har indkaldt til pressemøde klokken 11.00 vedrørende afskibningen af spilleren - Madridista.dk følger naturligvis dette tæt. Da der givetvist også vil være et praj om, hvorvidt man kigger efter erstatninger for den aldrende basker.

Xabi Alonso nåede at optræde 158 gange for Real Madrid, og han skulle efter sigende have underskrevet en fem-årig aftale med sydtyskerne.

Seneste artikler...