Falcaos far: Real Madrid var aldrig interesserede
I transfervinduets sidste dage blev Radamel Falcao rygtet kraftigt til Real Madrid, men som bekendt endte han til sidst i Manchester United.
Nu tyder meget på, at den colombianske angriber aldrig var et emne i Real Madrid. Det fortæller i hvert fald Radamel Falcaos far, Radamel García, i et interview:
- Tingene med Real Madrid blev ikke til noget, fordi.....hvis du har penge og går på markedet for at købe en trøje eller et par bukser, så skal du afgøre om du vil købe eller ikke købe. Her valgte Real Madrid ikke at gøre noget og derfor skete der intet. Mærkeligt nok gav de mig indtrykket af, at de ønskede at spilleren skulle forære dem en serie af betingelser og ting.......tingene blev ikke til noget, som jeg siger, fordi de besluttede at købe de bukser og trøjer, som de ønskede og mente var det bedste og det må vi acceptere, fordi det er dem, der har pengene.
Også den anerkendte spanske journalist, Guillem Balague, har under transfervinduets åbning berettet om, at Real Madrid slet ikke var interesseret i Radamel Falcao.
