Ramos: Vi bør indordne os under klubbens love

Cristiano Ronaldo luftede i mandags sin forundring over Real Madrids indkøb denne sommer og gjorde klart, at han sandsynligvis ville have gjort det anderledes, hvis han havde haft noget at skulle have sagt i klubben.

Det har ikke vakt udpræget jubel i klubben og nu forsøger Sergio Ramos som en del af anfører-teamet at gyde olie på vandene. Forud for Spaniens landskamp mod Frankrig, siger han:

- Enhver må have sin mening og det respekterer jeg, men jeg vil ikke gå ind i en vurdering af Cristiano eller nogen anden spiller. Vi hører til Real Madrid og vi bør indordne os under klubbens love. Jeg holder min mening for mig selv, for det er ikke tidspunktet at lave konklusioner.

Sergio Ramos fortæller samtidig, at rygterne om, at han er uvenner med Iker Casillas ikke har noget på sig.

Seneste artikler...