Khedira er blevet opereret
Sami Khedira er i dag blevet opereret i sit venstre knæ. Det skriver Real Madrid i en pressemeddelelse.
Den stærke tysker blev opereret i Augsburg hjemme i Tyskland af Dr. Ulrich Hessingpark. Han vil i de kommende uger blive behandlet af Sanitas Real Madrid Medical Services i den spanske hovedstad, indtil han atter er klar til at genoptage træningen.
De første forlydender går på, at han er ude i seks uger, hvis genoptræningen går efter planen. Marca bekræfter, at operationen har været succesfuld.
Khedira er efterhånden ved at være en spiller med en træls skadeshistorik, og i sidste sæson var han ude det meste af sæsonen med en alvorlig skade i højre knæ. Hårdt arbejde og en lang genoptræning gjorde dog, at han på mirakuløs vis blev klar til Champions League-finalen på Estádio da Luz i Lissabon og VM-slutrunden i Brasilien. Turneringer han begge vandt.
