Ancelotti: Jeg bad om James

Carlo Ancelotti mødte i dag spansk presse forud for morgendagens CL-opgør mod Basel og her var den nuværende resultatmæssige krise naturligvis højt på dagsordenen.

Ancelotti kom ind på følgende emner:

Hans humør:
- Jeg føler mig som en træner, som skal have ordnet nogle ting, ligesom sidste år. Denne kamp kommer i det rigtige øjeblik til at reagere. Jeg forventer, at vi spiller en god kamp mod Basel. Det er vigtigt at indlede med en sejr. Jeg synes, at vi er konkurrence-dygtige og vi ønsker at vinde Champions League igen.

Ændringer i startopstillingen:
- Da jeg på Anoeta (Real Sociedads hjemmebane, red.) sagde, at jeg ville være nødt til at ændre nogle ting, refererede jeg til attituden, ikke udskiftning af spillere. Problemet er klart. Vores spil er bedre end sidste år, men der mangler kontinuitet.

Målmandsdebatten:
- Debatten er afsluttet for mit vedkommende. Jeg vil gerne gøre det klart, at der ikke er nogen målmandsdebat på holdet og jeg vil ikke gå ind i det. I denne sæson vil jeg aldrig tale om målmændene.

Casillas:
- Casillas har erfaring og karakter. Han kender situationen og det vil han løse uden problemer.

Hvad mangler holdet:
- Frem for alt mangler vi at få de nye spillere ind på holdet. Vi skal have James og Kroos spillet ind....spille med større naturlighed, men jeg er tilfreds med den trup jeg har. Det er en meget professionel trup. Vi skal koncentrere os om detaljerne i spillet. Vi har analyseret alt det, der er sket. Vi er enige om, at der mangler kontinuitet og at vi har mistet balance, når vi ikke har haft bolden.

Dødbolde:
- På dødbolde har vi haft problemer med opdækningen ved første stolpe. Det skete på Anoeta, da Prieto fik bolden i denne zone og mod Atlético Madrid. Vi arbejder på at løse det.

Truppen:
- Spillerne mener, at vi har en meget dygtig og stærk trup. Ingen spillere tvivler på det. Alle spillere er glade for at være her og alle tænker på at skabe en af de bedste trupper i Europa. Vi har et fantastisk minde om sidste sæson og vi vil kæmpe for at det gentager sig. Vi har muligheder for at gentage det, for vi har en rigtig dygtig trup. Jeg ville ikke bytte denne trup for nogen anden i Europa.

Centrale forsvarere:
- Vi har gode centrale forsvarere, men jeg tænker ikke på at sætte en central forsvarer op på midten af banen. Vi har folk der, som Illarra, som kan hjælpe os.

Basel:
- Basel er et hold, som spiller noget fodbold, som jeg rigtig godt kan lide, meget dynamiske i forsvar og i angreb. Sidste sæson slog de Chelsea, i år har de startet den hjemlige turnering op tidligt og er i god fysisk form....de har stor naturlighed i deres spil.

James:
Ja, jeg bad om James. Jeg er meget glad for, at James er her. Som jeg fortalte har jeg den bedste trup i Europa.

Systemet:
- Systemet ændrer sig i forhold til spillernes karakteristika. Hvis spillerne er tilpasse, finder jeg ingen grund til at ændre det.

Piften på Estadio Santiago Bernabéu:
- Hvis vi spiller godt, er tilhængerne med os. Hvis vi gør det dårligt, kræver de mere af os. Det er en normal reaktion.

Seneste artikler...