Ultras Sur-aktion mod Florentino Pérez

Et af mange protestbannere mod Florentino Pérez. Der står "ACS´ (Florentino Pérez´ ingeniørfirma, red.) hænder ud af Real Madrid.

Billeder af Florentino Pérez-kritiske bannere har i dag floreret på nettet i et forsøg på at få det til at se ud som om, at Real Madrids tilhængere samlet set ønsker præsidentens fratræden med det samme.

Det er dog en aktion fra de udstødte Ultras Sur-medlemmer, som i modstand mod Florentino Pérez og den øvrige ledelses beslutning om at udelukke dem fra Estadio Santiago Bernabéu, ønsker at vise deres modvilje med ham.

Ultras Sur hørte indtil midten af sidste sæson til i Fondo Sur på Estadio Santiago Bernabéu, men efter et internt opgør i gruppen, besluttede Real Madrid at forvise dem fra pladsen og i stedet lade den erstatte med Grada Joven, som der sidenhen også viste sig at være problemer med.

Nu har man så i stedet helt valgt at omdanne de nederste tribunepladser til almindelige tilskuerpladser, mens det helt nye fanområde, Minuto 93, har fået et område på de øverste tribunepladser.

Derfor valgte Ultras Sur at opsætte store bannere på de store indfaldsveje ind til Madrid, hvor man i klare vendinger bad om Florentino Pérez´ afgang.

Seneste artikler...