Cristiano Ronaldo: Min fremtid er her, i Madrid.

Cristiano Ronaldo er kommet sig fuldt og helt over sine knæ-problemer og fortsætter, hvor han slap med at høvle kasser ind for Real Madrid.

 

Alligevel har der igen denne sommer været en trættende debat om, at han var på vej væk fra Real Madrid, men efter kampen i går, tog hovedpersonen selv bladet fra munden og slog fast, at han ikke har intentioner om at forlade klubben. Til spansk presse sagde han:

 

- Min fremtid er her, i Madrid. Jeg har det rigtig godt og det giver ingen mening at snakke om min fremtid.

 

Cristiano Ronaldo var naturligvis også glad for sejren og for at holdet formåede at svare hurtigt igen efter det straffespark, som han selv erkendte, at han begik.

 

Herudover ville han ikke kommentere på målmands-debatten, som han i lighed med de fleste Madridistas finder trættende:

 

- Vi kan ikke blive ved med at snakke om det samme. Iker og Keylor er de bedste målmænd i La Liga. Det er lidt trættende.

Seneste artikler...