Medrán trænede med førsteholdet
Carlo Ancelottis tropper påbegyndte i dag træningen forud for onsdagens Champions League-kamp imod Ludogorets i Bulgarien.
Til dagens træning havde den italienske træner hevet Castilla-spilleren Álvaro Medrán op til førsteholdet. Midtbanetalentet deltog i en stor del af optaktssæsonen og Ancelotti har flere gange understreget, at Medrán kan ende med at få en del minutter på førsteholdet i sæsonens løb.
Desværre var Illarra og Coentrao til gengæld forhindrede i at deltage på lige fod med resten af holdet. De to trænede indendørs og må derfor betragtes som tvivlsomme til onsdagens kamp.
Træningen bestod af en række øvelser med bold, hvor der var lagt vægt på pasningsspillet og driblingsøvelser.
