Florentino Pérez brød klub-vedtægter ved præsidentvalg
Ifølge spansk presse slap Florentino Pérez for at stille med en bankgaranti ved præsidentvalget i 2013 og dermed gik han imod klubbens vedtægter, som kræver at både den siddende præsident og de eventuelle opstillede kandidater stiller med en bank-garanti.
Netop ved valget i 2013 var muligheden for at opstille som præsident-kandidat blevet voldsomt forringede, fordi man dels skulle stille med en uafhængig bankgaranti på 75 millioner € fra en spansk-baseret bank, samt have været medlem af Real Madrid i mere end 20 år.
LFP har ikke mulighed for at gå ind i sagen, da forbundets regelsæt ikke opstiller disse betingelser for at opstille til præsidentvalg og derfor skal sagen klares internt i Real Madrid, hvor en gruppe medlemmer da også allerede krævet en ændring af vedtægterne, men det kan en domstol først tage stilling til i slutningen af november 2015.
Såfremt domstolen giver medlemmerne ret, skal de gamle vedtægter tages i brug igen og efterfølgende skal der udskrives valg.
