Cristiano Ronaldo spillede 75 minutter og sluttede med is på knæet
Cristiano Ronaldo spillede 75 minutter af gårsdagens venskabskamp mod Frankrig i Paris og sluttede kampen med is på knæet.
Det er der dog ikke noget alarmerende i, for det har været kotyme i de seneste uger for at undgå at knæet hæver op og udskiftningen af ham i gårsdagens kamp var da også blot for at beskytte ham inden det vitale opgør mod Danmark på tirsdag, hvor Cristiano Ronaldo forhåbentlig får gang i målscoringen, så man kan følge ham ved EM-slutrunden i 2016. Portugal er som bekendt i problemer efter 0-1 hjemme mod Albanien.
I gårsdagens kamp var Cristiano Ronaldo anonym i første halvleg, men spillede sig gevaldigt op i anden halvleg og kun en pragtredning fra Mandana i det franske mål, forhindrede en hovedstøds-scoring fra portugiseren.
Anderledes træfsikker var Benzema, som scorede kampens første mål og lagde op til Pogbas mål.
