Jesé kan begynde at træne med sine holdkammerater
Jesé er nu så langt i sin genoptræning, at han i denne uge kan begynde at træne med sine holdkammerater, såfremt der ikke sker noget uventet.
Til en begyndelse skal han kun deltage i den lette opvarmning for ikke at forcere noget i et langt og opslidende genoptræningsforløb, hvor der har været flere tilbageslag.
Det er nu 208 dage siden, at han ødelagde korsbåndet i CL-kampen mod Schalke og i Real Madrid forventer man, at han vil få sine første spilleminutter i løbet af november måned og hvis stortalentet kan finde noget af det spil frem, som han viste inden sin alvorlige skade, så vil han blive en markant forstærkning af Real Madrid.
Jesé nåede at score 8 mål i 1.174 spilleminutter inden skaden.
