Ny rekord og 2.101 udebanemål

Real Madrid har indtil nu været en målmaskine i spansk fodbold, ikke mindst på udebane, hvor man nu har sat en rekord.

Ikke tidligere har et hold præsteret at score hele 17 mål i de første fire udekampe, men det blev tilfældet for Real Madrid i weekenden, da man uddelte en "Manita" til Levante. Forinden havde man scoret 2 mål på Anoeta, 8 mål på Riazor og 2 mål på El Madrigal.

Gårsdagens kamp bød på endnu en milepæl i Real Madrids historie, da James formåede at score Real Madrids mål nr. 2.100 på udebane i La Ligas historie siden sæsonen 1928/29. Siden scorede også Isco, således at Real Madrid nu er på 2.101 mål.

Seneste artikler...