Ancelotti runder 200 scoringer

Efter en lidt slingrende start har Real Madrid for alvor fået gang i målscoringen de seneste runder. Med lørdagens 0-5 nedsabling af Levante rundede holdet endnu en milepæl, nemlig 200 scoringer under Ancelottis ledelse.

De 200 mål er nået i 73 kampe og det giver et snit på 2,7 mål per kamp, hvilket må siges at være ganske godkendt.

I første sæson under Ancelotti nåede holdet 160 mål sammenlagt, så der er stadig et stykke vej til man når dette. Heldigvis er sæsonen endnu ung og indtil videre virker det ganske realistisk at nå både 160 scoringer og mere til.

De 200 scoringer under italienerens trænergerning har fordelt sig på fem forskellige turneringer: 134 i La Liga, 48 i Champions League, 15 i Copa del Rey, to i den europæiske Supercup og endelig et enkelt i den spanske Supercup.

Seneste artikler...