Cristiano Ronaldo får Guldstøvle den 6. november
Cristiano Ronaldo har fortsat ikke modtaget sin Guldstøvle for sin europæiske topscorer-værdighed, som han deler med Luis Suárez for sæsonen 2013/14, hvor de begge scorede 31 mål.
Mens Luis Suárez modtog sin præmie den 15. oktober i Barcelona, må Cristiano Ronaldo fortsat se langt efter sin præmie, men nu er der måske fastsat en dato for denne begivenhed.
Det menes nemlig, at Cristiano Ronaldo modtager sin Guldstøvle den 6. november i Madrid og han kan allerede nu begynde at finde plads til den næste i rækken, som vil blive hans fjerde Guldstøvle.
Den portugisiske verdensstjerne er nemlig allerede noteret for 16 sæson-scoringer efter de første 9 spillede runder i Liga BBVA og dermed er stærkt på vej til at gentage bedriften.
