Ancelotti mødte pressen før Liverpool-opgør
Carlo Ancelotti mødte i dag spansk presse forud for morgendagens CL-kamp mod Liverpool.
Her blev han naturligvis spurgt ind til Real Madrids gode spil i øjeblikket, samt om hvad der ellers rører sig i klubben i øjeblikket.
Madridista.dk har samlet det vigtigste her:
Spillestil:
- Vi har den samme attitude, den samme stil. Jeg vil gerne gøre en ting klart. Denne spillestil forsøgte jeg også at implementere sidste år, at spille på samme måde. I starten lykkedes det ikke. Det er ikke nyt, at Real Madrid spiller med boldbesiddelse, nogen gange gør vi det godt, andre gange ikke. Ideen er altid den samme.
Isco:
- Han gør det rigtig godt og efterlader et rigtig fint indtryk. Han har den korrekte indstilling. Alle ønsker at se spillere som Isco. Han fortjener det.
Tillid til holdet:
- Det er rigtigt, at vi spiller godt og alle er glade. Vi ved, at alle kampe er vigtige. Vi gjorde det godt mod Granada, nu er fokus på Liverpool. Alle kampe er en eksamen for at forbedre og starte forfra. Vi har haft en god stime og det giver tillid. Det gør mig ikke nervøs, for jeg har et professionelt hold. Det vil ske, at vi taber en kamp, men professionalismen er total, når vi vinder og når vi taber.
Forlængelse af kontrakten:
- Jeg ved ikke, om præsidenten har talt med spillerne. Jeg er tryg ved omgivelserne. Vi har tid til at snakke om dette, jeg har fortsat 1½ år tilbage af min kontrakt. Hvis klubben er tilfredse med mig, fortsætter vi uden problemer.
Bale:
- Bale har det godt, men vi er uden Coentrao, Jesé, Carvajal, Illarramendi og Khedira. Jeg har min tvivl om, hvorvidt jeg skal lade ham starte og give pause til nogle af de andre spillere, som har spillet mange kampe på det seneste.
Carvajal:
- Han har en lille skade, som ikke er noget alvorligt problem. Han burde være klar i løbet af en uge.
Jesé:
- Han fortsætter med at træne for sig selv, vi ved endnu ikke hvornår han vender tilbage til holdet.
Coentrao:
- Fabio er vendt tilbage til Portugal, men han har det godt. Han træner for sig selv, men han vender tilbage til holdet i løbet af 15 dage og når han er klar, vil han indgå på lige fod med de andre. Sidste år gjorde han det rigtig godt, ligesom Marcelo. Han har vist stor seriøsitet.
Cristiano Ronaldo:
- Med den atmosfære, som er på holdet, hvor alle arbejder for hinanden, vil Cristiano Ronaldo også gerne aflevere til en holdkammerat, som er i en bedre position.
Liverpool:
- I øjeblikket gennemlever de markante savn, som eksempelvis Suárez. Balotelli skal gøre sit arbejde for at hjælpe holdet med at komme ud af denne situation. Men ikke alt skal falde tilbage på ham.
