Real Madrid vil forlænge med Ancelotti
Real Madrids sportslige ledelse er særdeles tilfredse med Carlo Ancelottis arbejde i klubben.
Så tilfredse, at man ifølge spanske AS nu arbejder på at forlænge kontrakten med den italienske træner, selv om den nuværende kontrakt først udløber om 1½ år.
Carlo Ancelotti synes selv indstillet på at fortsætte i Real Madrid og derfor arbejdes der angiveligt på at forlænge kontrakten med yderligere 1-2 år, således at kontrakten først udløber i 2017 eller 2018.
