Cristiano Ronaldo: Jeg vil være den bedste gennem tiderne
Cristiano Ronaldo var både glad og stolt over sin 3. guldstøvle, som han modtog i dag, men det får ham på ingen måde til at hvile på laurbærrene, for han har stadig store ambitioner på egne og på Real Madrids vegne.
Det fortalte han i dag, hvor han samtidig slog fast, at han ønsker at afslutte sin karriere i Real Madrid.
- Jeg vil altid forsøge at gøre tingene godt, ikke bare som den sidste sæson. Jeg vil altid mere. De sidste fem år har mine tal været gode. De sidste to år har været en smule bedre. Det er ikke nok for mig at være den bedste i Portugal. Jeg vil være den bedste gennem tiderne, det vil jeg arbejde på at blive. Det afhænger af den enkeltes mening. I min profession ønsker jeg altid at være den bedste, jeg er i gang med at skrive min historie skridt for skridt. Når jeg slutter min karriere, vil jeg se på min statistik og så vil jeg se om jeg er blandt de bedste. Det er jeg sikker på, at jeg er.
Og om sin egen fremtid i klubben, slog han endnu en gang fast med syvtommer-søm, at han kun tænker på at blive i Real Madrid:
- Vi må snakke med Florentino Pérez om at forlænge, men jeg er meget glad. Jeg har en kontrakt frem til jeg fylder 33 år, herefter må vi se om præsidenten vil give mig et par år mere.
