Florentino Pérez: Cristiano Ronaldo er den værdige arvtager for Di Stéfano

Florentino Pérez var fuld af lovord over for Cristiano Ronaldo, da portugiseren i dag modtog sin 3. guldstøvle i karrieren.

Real Madrid-præsidenten tøvede ikke med at sammenligne Cristiano Ronaldo med alle tiders måske bedste fodboldspiller, Alfredo di Stéfano. Florentino Pérez sagde blandt andet:

- Der er noget, som gør ham til den bedste og det er hans iver efter at forbedre sig, som er uendelig. For Cristiano Ronaldo er der ikke nogen umulige mål eller rekorder, han ikke kan slå. At have ham er en ære for Real Madrid og et eksempel for fodboldverdenen.

Florentino Pérez sagde endvidere:

- Vores store reference, Santiago Bernabéu, skabte et Real Madrid med de bedste og Cristiano Ronaldo er den bedste spiller i verden. Med sin hengivenhed, styrke, udholdenhed, solidaritet og fællesskabs-ånd ønsker han at udvikle sig og han har opnået beundring fra sine holdkammerater og tilhængerne og han er kendt af alle professionelle i fodboldverdenen. For nogle få måneder siden mistede vi Alfredo di Stéfano, men i dag kan vi sige, at her har vi hans værdige arvtager.

Seneste artikler...