Interview med Sergio Ramos
Sergio Ramos er blevet interviewet til Radio Marca om tingenes tilstand i Real Madrid og det er der kommet dette ud af:
Forlængelse af kontrakten:
- Jeg er ikke den, der skal snakke om beløb, det gør min bror. Når du når til et punkt i livet er pengene ikke så vigtige som din egen og din families lykke. Jeg har kendt spillere, som er rejst til klubber for mindre penge for at finde glæden. Jeg bliver bevæget af glæde og den finder jeg lige nu i Madrid, forhåbentlig vil jeg være her i mange år. Jeg kan forsikre dig, at det ikke kommer til at handle om penge. Jeg har ind i mellem spekuleret på at spille i andre ligaer, men jeg har aldrig tænkt på at rejse. Premier League er en liga, som jeg beundrer og glædes over og jeg vil ikke afvise det i en fjern fremtid, selv om der ikke er tid til alt. Hvis vi her når til enighed om en forlængelse af kontrakten, så kan jeg være 34-35 år og så vil jeg ikke have det niveau jeg ønsker til at spille i Premier League eller et lignende sted. Så vil eventyret måske fortsætte et andet sted. Jeg har følt mig ønsket og værdsat her. Jeg stoler fuldstændig på Florentino. Min bror og jeg, og også min far, har haft et ekstraordinært forhold til præsidenten gennem mange år. Det er så godt, at vi ind i mellem siger ting til hinanden, som vi ikke burde sige, men det bliver mellem ham og os. Jeg føler et privilegium over den behandling, han giver mig. Jeg stoler fuldstændig på Florentino i den henseende og jeg tror, at hvis vi skal sætte os og forhandle, så bliver der ikke nogen problemer.
Madrid-Barcelona:
- Jeg mener, at i den kamp var Madrid meget bedre end Barcelona, det kan der ikke være tvivl om. Andre Clásicos har været mere lige, der har været straffespark, som blev fløjtet eller ikke, etc. Det var en meget komplet kamp af Real Madrid, vi dominerede til perfektion og Barcelona skabte meget få målchancer og vi kunne endda have vundet større, uden at det havde været mærkeligt. Forskellen nu og her vises i resultaterne. Jeg mener ikke, at Barcelona er i krise. Det er tydeligt, at hvis man ikke vinder to kampe i træk i Madrid eller Barcelona, så snakkes der om trænerskifte eller nye spillere......sådan er fodbold, vi må leve med det og finde ro. Med resultaterne ændres meningerne.
Casillas´ situation:
- Jeg mener, at det er hårdt, det er tydeligt, når man er hjemme og skal finde sig i den slags ting, det er ikke godt, men han skal som den første acceptere det og det bør ikke have indflydelse på Iker. Efter alt det han har oplevet, burde denne type hændelser ikke påvirke ham. Jeg har et årelangt venskab med Iker. Vi har gennemlevet mange øjeblikke sammen, mange ventetimer, hvor vi har skabt en unik relation i denne trup. En enkelt gang har jeg givet ham en fortrolig mening, men den kender kun han og jeg. Man skal ind under huden på hver enkelt. Måske er det i den enkeltes karakter eller i måden at være på, det må hver enkelt afgøre. Over pengene står lykken og i den henseende kunne han have valgt en anden afgørelse.
Mourinho og Guardiola:
- Fodbold giver mange gensyn. Jeg ved, hvor der ikke ville blive det, men i sidste ende kan du ikke sige, at det vand vil du ikke drikke. Det er en trædemølle. Den ene dag har du Mourinho over for dig og den næste har du ham med dig. Eller modsat, den ene dag har du Guardiola i Barcelon og nu er Xabi med ham.
Sammenhold i truppen:
- Det kan godt være, at truppen er mere sammentømrede end for to år siden. Jeg vil ikke have en medalje og eller tage æren. De, som har været længst tid i truppen forsøger at gøre klimaet så godt som muligt og sørger for, at de nye ikke får problemer. Vi er der altid for at hjælpe og det er rigtigt at relationerne og klimaet er bedre og mere roligt end længe. Iker og Arbeloa respekterer hinanden som holdkammerater. Frem for alt, er der ikke nogen, som beder dem gå ud og spise sammen. Man beder dem blot om at have en respektfuld relation og at de kæmper for de samme mål.
Spillestil:
- Jeg kan godt lide fodbold og jeg kan godt lide varieret spil. Jeg mener, at Real Madrid heldigvis har begge dele. Vi har ændret systemet og kan spille mere lukkede bagtil uden at have så megen boldbesiddelse og gøre stor skade på kontra-angreb, og vi har den mulighed at have boldbesiddelse og ikke have den dybde med spillere som Isco, Modric og Kroos.
Kroos:
- Jeg sagde det den anden dag. Kroos virker til at være en exceptionel spiller. Måske vinder Real Madrid 5-0 og man taler ikke så meget om Toni Kroos. Men jeg står bag ham på banen og værdsætter hans kampe. Og herfra værdsætter folk som forstår fodbold og taler om det skjulte arbejde, som man ikke ser, som man måske ikke fremhæver så meget, men som måske har den samme vigtighed som dem, der scorer målene.
Ancelotti:
- Udover at være en kæmpestor person, har han givet ro og stabilitet ved ikke at skabe polemik uden for truppen. Han har forstået at håndtere hver enkelt spiller, hvert enkelt problem og herfra ser du ham. I hans forklaringer svarer han meget roligt, uden at sætte navn på. For mit eget vedkommende ser jeg har som en god ven, udover at have en professionel relation med ham. Vi taler sammen i mange timer og jeg lærer meget af ham. Med trænere, som selv har været fodboldspillere, lærer man mere end med andre. Lige nu har jeg ikke magt til at sige noget. Ancelottis fremtid er åben. Man at få det bedre her er svært, ud over at være i verdens bedste klub, spiser man godt her og lever meget roligt.
Jesé:
- Han kæmper. Det er klart, at Jesé er en dreng, som jeg har en speciel glæde for. Lige fra La Cantera har jeg passet meget på ham, det kan jeg godt fortælle dig. Vi ses altid i det tyrkiske bad og snakker sammen hver dag. Noget af det går ind af det ene øre og ud af det andet. Måske er han et sted, hvor han får mange beskeder. Det sidste, han har brug for nu, er at have for travlt med at komme tilbage. Han skal komme sig 100%, føle sig som fodboldspiller. Den anden dag var han måske den, der glædede sig mest. Den skade, han fik er, udover at være hård og forbandet, også psykologisk kompliceret. Han har brug for omsorg og støtte fra folk med erfaring, som har været længe i fodbold og så vender han tilbage med stor lyst til at kæmpe. At se ham på træningsbanen den anden dag var en meget stor glæde. Han viste en masse og det kommer han til igen. Han ligner Cristiano lidt, men han skal have sin egen personlighed. Han kan skrive historie, forhåbentlig kan han vende tilbage med masser af styrke.
Lederskab:
- Jeg er ikke leder i Real Madrid, slet ikke. Vi fører i ligen lige nu, men det skifter hele tiden. Jeg har altid nydt at vinde og vi har tydeligvis ikke haft sådan en stime længe og spillet så god fodbold. Jeg har haft det held at dele omklædningsrum med de bedste spillere i verden og har haft nogle uforglemmelige øjeblikke med Zizou, med Ronie den tykke, med Roberto Carlos, med Míchel Salgado, Raúl....spillere, som vi har haft det godt med og vundet titler. I dag tænker jeg, at vi har et superhold, men det som markerer stabiliteten og det gode sammenholdet i truppen vil være resultaterne.
Rotationer:
- Jeg tror ikke på dem. Ingen er uundværlig, men udover at ingen ønsker at rotere, så er der visse fundamentale spillere, som giver stabilitet på holdet. Jeg tvivler på, at Cristiano ville rotere. Man er nødt til at konkurrere med spillere, som ikke roterer. At miste en kamp er at miste tid, penge og prestige. Vi foretrækker at holde et højt niveau i tre år, frem for at dosere i fem år. For at give en krop ro, som spiller otte kampe om måneden, skal man kvitte tre kampe. Men lige nu er alle kampe vigtige. Det er svært at vælge tidspunktet at holde pause.
Guldbold:
- Det er en ære, at Cristiano vinder den. Han er en unik spiller, en legende, han vil fortsat opnå mål og rekorder, som vil blive meget svære at slå. Som hold er vi meget stolte, det er en del af vores arbejde, at han triumferer på individuelt niveau. Efter sidste sæson, hvor mit personlige niveau endte som ingen andre gennem disse år, var mit mål ikke at ende blandt aspiranterne til Guldbolden. Men ind i mellem ender det sådan, du husker nok Fabio Cannavaro og så er det pludselig tættere på end nogensinde. Som forsvarer er det meget svært, der har du behov for et plus. Jeg søgte det under VM. Som forsvarer kræver det mere af dig. At være mellem de 23 er en præmie, at være blandt de tre sidste, ville være en drøm.
Den bedste forsvarer i historien:
- Hvert år sætter jeg mig målet at være den bedste på min plads og at jeg i morgen kan have skrevet historie og at man husker Sergio Ramos, en forsvarer gennem mange år, med succes. En anderledes forsvarer.
Drømme:
- En drøm er titlerne, bortset fra et godt helbred og kærlighed til alle, og at det bliver et stort år med succes for Real Madrid.
