Mesut Özil fortryder skifte

To spillere med fælles skæbne: Fra verdens mægtigste klub til den engelske liga.

Ifølge spanske Marca skal Mesut Özil bitterligt have fortrudt, at hans far, Mustafa Özil, i sin tid fik presset ham ud af Real Madrid og over til en karriere i Arsenal, som ikke har tradition for store titler.

Angiveligt skal forholdet mellem Mesut og Mustafa være særdeles anspændt og man var på et tidspunkt tæt på at ende i en retssag om økonomi, som man dog fik ordnet internt, men forholdet mellem de to, er bestemt ikke godt.

Mustafa Özil menes at have tjent 8 millioner € på at få Mesut Özil solgt til Arsenal via hans agentur Özil Marketing, som dengang havde forhandlingsrettighederne over spilleren, men den aftale blev kort tid efter salget ophævet og i stedet var det Mesut Özils bror Mutlu Özil, som overtog agent-rollen for den tyske offensiv-spiller.

Mustafa Özil havde allerede flere gange gjort sig særdeles uheldigt bemærket på direktionsgangene på Estadio Santiago Bernabéu, hvor man på ingen måde brød sig om hans måde at forhandle kontrakter på og derfor var man heller ikke specielt modvillige, da Arsenal bød 50 millioner € for Mesut Özil og holdningen i klubben var da også, at "vi modtager en stor sum penge og slipper af med et problem".

Den store taber blev dog Mesut Özil og personer tæt på ham afslører, at han fortryder sit skifte og misundeligt følger med i Real Madrids succes.

Seneste artikler...