Modric forventes ude i en måned

Luka Modric måtte i går udgå af Kroatiens landskamp mod Italien og han forventes nu ude i en måned.

 

Den kroatiske midtbanemand kom til skade i et solouheld, hvor han jagtede en bold, men pludselig måtte opgive, hvorefter han faldt til jorden. Efterfølgende blev han behandlet af den kroatiske lægestab på sidelinien, men det stod hurtigt klart at han ikke kunne fortsætte kampen.

 

Luka Modric skal i dag gennem en større undersøgelse, hvorefter der kan gives en mere præcis vurdering af længden på hans skadespause, men de første bulletiner lyder altså på omkring en måneds pause.

Seneste artikler...