Real Madrid håber, at Zidane slipper for straf
Real Madrid afventer stadig dommen over Zinedine Zidane, som grundet stridigheder om hans træner-licens står til at afsone 3 måneders karantæne ,men man har nu fået håb om at dommen helt bliver omstødt af den spanske sports-domstol, TAD.
Real Madrid har gennem de sidste par uger sendt alle tænkelige former for protester mod den truende dom og man har også holdt flere møder med TAD for at overbevise dem om, at straffen er urimelig og på et af møderne har Real Madrid fået vished for, at fodboldforbundet mener at den gældende lov er uden rimelighed på nogen punkter og derfor overvejer man at ændre den fra den kommende sæson og lade den læne sig op af de direktiver, som UEFA benytter sig af og som ville tillade Zinedine Zidane at være træner for Real Madrid Castilla.
Real Madrids problem lige nu er dog, at UEFA ikke kan gå ind i sagen, fordi man ikke blander sig i de nationale regelsæt med mindre klubben deltager i en europæisk turnering og det gør sig ikke gældende for Real Madrid Castilla.
Real Madrid forventer dog at få TADs godkendelse af, at Zidane kan fortsætte som træner, også fordi man har fået det franske fodboldforbund til at sende en skrivelse, hvor man gør opmærksom på, at Zidane har UEFA-licensen og er tæt på at opnå UEFA Pro-licensen.
