Real Madrid jagter Lucas Silva
Ifølge spanske Marca overvejer Real Madrid seriøst at hente 21-årige Lucas Silva i Cruzeiro.
Den unge midtbanespiller blev i weekenden mestre med sin klub og han beskrives som et stort talent i det fodboldglade land og han har fået sit absolutte gennembrud i denne sæson, hvor han har været en nøglespiller.
På trods af titlen som nøglespiller har Cruzeiro angiveligt kun prissat ham til 15 millioner €, men Real Madrid håber at kunne forhandle prisen ned til omkring 12 millioner €, selv om flere europæiske klubber jagter ham.
Lucas Silva kan være en mulighed allerede i januar som afløser for Luka Modric og i lyset af, at Sami Khedira i øjeblikket døjer med fysiske problemer, men det overvejes også, om man vil vente til sommer med at hente ham.
