Ancelotti: Vi skal ikke købe; vi har Medrán
Carlo Ancelotti var hurtigt ude med en afvisning af dagens rygte om et snarligt indkøb af brasilianske Lucas Silva.
Det skete, da han på pressemødet forud for morgendagens kamp blev bedt om at kommentere på rygtet. Her sagde han klart og utvetydigt:
- Vi har ikke tænkt på at købe nogen i januar måned, men derimod på at rykke Medrán op, som er meget ung. Khediras problem er mindre og vi har ikke behov for at købe.
Dermed er der for en stund sat en stopper for rygtet om Lucas Silva, men muligheden for at han kommer til sommer er bestemt fortsat til stede.
