Chicharito ønsker mere spilletid
Ifølge engelske Daily Mail er Chicharito begyndt at spekulere i fremtiden efter endt udlejning hos Real Madrid efter denne sæson.
Den mexicanske angriber fortæller til avisen:
- Jeg er ikke sikker på, hvad der skal ske til sommer, men uanset hvad behøver jeg garantier. Jeg er nu 26 år og til sommer bliver jeg 27 år og jeg bør finde en klub, hvor jeg spiller regelmæssigt.
Chicharito følges angiveligt tæt af de engelske midterklubber, Liverpool og Tottenham, men foreløbig gælder det tiden i Real Madrid:
- Lige nu er jeg fuldt koncentreret om Real Madrid. Vi har en stor mulighed for en succesfuld sæson og når man kæmper om La Liga og Champions League er det ikke belejligt at tænke på alt muligt andet.
