Lucas Silva-handel kan afsluttes mandag

Ifølge spansk og brasiliansk presse kan den 21-årige midtbanespiller Lucas Silva være meget tæt på at indgå en aftale med Real Madrid og det menes, at der måske allerede mandag meldes noget officielt ud.

 

Det brasilianske stortalent er netop blevet kåret til brasiliansk mester med Cruzeiro i en sæson, hvor Lucas Silva blev kåret til bedste defensive midtbanespiller i den brasilianske liga.

 

Real Madrid har angiveligt budt 12 millioner € for Lucas Silva, mens Cruzeiro forlanger 15 millioner €, men diffencen er så lille, at det forventes at blive en formsag at nå til enighed. Det er ikke givet, at Lucas Silva kommer til Real Madrid i januar, idet han muligvis fortsætter i Brasilien og deltager i Copa Libertadores.

 

Det er ikke første gang, at Lucas Silva er på vej til spansk fodbold, idet Barcelona tidligere har vist interesse for ham, men selv om man havde et helt hold af talentspejdere i Brasilien, endte man med ikke at byde på ham.

Seneste artikler...