Cristiano Ronaldo nåede 200 mål på færrest kampe
Cristiano Ronaldo er mål og det beviste han i weekenden, hvor han med sit hattrick sikrede Real Madrids sejr nr. 18 i træk og dermed en udligning af Barcelonas rekord.
Dermed nåede han op på 200 scoringer i La Liga og det har kun 9 spillere prøvet, men Cristiano Ronaldo er den spiller, som har skullet bruge færrest kampe på at opnå det, nemlig kun 178, mens de nærmeste Zarra og Lionel Messi skulle bruge henholdsvis 219 og 235 kampe.
Afstanden mellem Cristiano Ronaldo og Lionel Messi er dog mindre, hvis man tager med i betragtningen, at argentineren fik debut i La Liga som 17-årig og i sine første to sæsoner kun spillede 24 kampe i alt, mens portugiseren kom til den spanske liga som 24-årig og altså kun har brugt 5 sæsoner på at score de 200 mål.
Cristiano Ronaldos hattrick var samtidig nr. 23 og det er også ny rekord i La Liga.
