Ancelotti interviewet før Almería-kamp

Carlo Ancelotti er blevet interviewet forud for morgendagens kamp mod Almería og det kom til at handle om meget andet end netop den kamp.

Madridista.dk bringer hovedpunkterne her:

James:

- Han havde et mindre problem og vi forventer at han kan være med igen sammen med truppen fra på torsdag. Han har påbegyndt løbetræning.

Klub-VM:

- Vi analyserer VM-slutrunden, vi analyserer modstanderne og alt for at være forberedte.

Modric:

- I morgen skal han gennem en scanning. Musklen har helet rigtig godt og det er vigtigt. Han vil ikke vende hurtigt tilbage, men han vil gøre det rigtig godt. Vi forventer at han vil kunne træne med fra midten af januar.

Almería:

- Når et hold skifter træner, har spillerne et større ansvar. Det bliver en kamp med stor intensitet. Real Madrid er klar, mod Ludogorets forcerede vi ikke meget, fordi vi spillede med en mand mere.

Fyringen af Francisco (Almería-træner, red.):

- Det gør mig lidt ondt, når man skifter trænere. På den ene side overrasker den type afgørelser mig, på den anden side ikke, for det er en del af at være træner. Når der skal træffes beslutninger, er det lettere at fyre træneren end hele holdet.

Illarramendi:

- Illarra kan spille alene, men det er ikke nødvendigt at skifte ud på Kroos´ placering, for han gør det godt. Illarra spiller en smule mere til højre, men det er ikke nogen stor ændring.

Khedira:

- Han vil være klar til finalen, men ikke til semifinalen. Han bliver meldt klar på mandag og rejser med til Marokko.

Chicharito:

- Det er normalt, at når en angriber ikke spiller meget, så vil han gøre det ypperste, når han kommer på banen. Jeg har aldrig bedt ham om at score mål, men om at arbejde og hjælpe holdet. Ikke alle værdsætter det arbejde, som Chicharito udfører til træning, men det gør jeg og han gør det rigtig godt. Han træner altid fuldt ud og det kan man kun værdsætte. Ligesom det også gør sig gældende for Nacho. Det er spillere, som hjælper holdet meget til træning. Jeg ville gerne give mere spilletid til Chicharito, for det fortjener han, men han ved at der er stor konkurrence i Real Madrid.

Indkøb i januar:

- Vi afventer evalueringen af skaderne til Modric og James. Vi vil træffe en afgørelse efter jul, ikke før. Medrán har også store kvaliteter.

Målsætning:

- Det er med stolthed, at jeg træner dette hold, men rekorden er vigtig for den fortæller, at vi gør det rigtig godt. Rekorden giver os ingen titler, men stor selvtillid. Og den viser vejen til at gøre tingene godt.

CL:

- Det er svært at snakke om rivaler…..Jeg mener, at blandt toerne er holdene stærkere i år. Der er Juventus, Manchester City, Paris SG….Sidste år vandt alle etterne, i år bliver det sværere.

Dunga og Marcelo:

- Jeg mener ikke at Brasilien spillede et skidt VM på grund af Marcelo. Fra VM og til nu mener jeg uden tvivl, at Marcelo er den bedste back i verden. Dermed ikke sagt, at han skal spille for Brasilien, for vi er glade for bare at have ham hos os.

Mijatovic:

- Han har været på besøg, fordi han er en ven og dette er hans hjem.

Carvajal og CL:

- Det betyder ikke noget, at han ikke har spillet i CL indtil nu. Det har formet sig sådan, men den kommende kamp kan han spille, helt sikkert.

Seneste artikler...