Florentino Pérez: Mourinho løftede Real Madrid kvalitativt
Florentino Pérez blev i denne uge interviewet til det spanske radio-program El Larguero.
Her fortalte han åbenhjertigt om tingenes tilstand i Real Madrid og Madridista.dk bringer her et fyldigt uddrag fra interviewet:
Drømme:
- Vi ændrer os alle, men jeg har de samme drømme, som da jeg kom til i 2000. Jeg har ansvaret for, at Real Madrid bliver det 21. århundredes største klub.
Uden tillid:
- Vi ved allerede, at de kampe som ser lette ud, kan blive de sværeste. Real Madrid lader sig ikke narre, vi har masser af erfaring; for vores modstandere er det vigtigt at slå os og alle kommer med motivation.
Holdet:
- Ancelotti behandler spillerne som sin familie og det bemærker man.
Planlægning:
- I sommer gjorde vi som vi skulle med køb og salg af spillere.
Di María:
- Han rejste fordi han ønskede det. Jeg finder det legalt, at han havde andre ambitioner.
Xabi Alonso:
- Han vendte på en tallerken i forhold til sit skifte denne sommer. Han mente at der var bedre muligheder i forhold til hans sidste år i karrieren.
Raúl:
- Dørene vil altid stå åbne for Raúl. Hver gang, at han er i Madrid, kommer han forbi Ciudad Deportiva og så taler vi sammen. Jeg har fortalt Raúl, at når han stopper sin karriere, skal han komme tilbage til os. Han vil gerne være træner, så han kunne starte som Zidane med drømme.
Indkøb:
- Kroos kom med tanken på, at Khedira ikke ville forlænge, det samme skete med James og Di María.
Tæt på spillerne:
- Jeg er meget sammen med spillerne og tager tit til Ciudad Deportiva. Jeg har aldrig haft et sammenstød med Ramos.
Iker:
- Relationen til Iker er den samme som altid. Jeg har altid haft et rigtig godt forhold til ham. Casillas ved, at jeg har hjulpet ham alt det jeg kunne.
Sammenstød:
- Casillas og Arbeloa er for voksne og ansvarlige til at hvis de havde haft et sammenstød, hvad jeg ikke tror at de har, så ville de løse det.
Forlængelse:
- Forlængelser taler vi om i begyndelsen eller i slutningen af sæsonen. Vi vil være glade for at forlænge med Ancelotti. Der bliver ikke problemer med forlængelsen med Ancelotti, det løser vi efter sæson-afslutningen.
Mourinho:
- Af og til sender Mourinho mig en hilsen, han lykønskede mig med CL-titlen. Med Mourinho tog Real Madrid et kvalitativt spring, der var en ændring i intensitet og drømme. Der var mange ting, som Mourinho sagde, som var rigtige. Værdighed er at vinde.
Truppen:
- Den første trup, som jeg overtog var også rigtig god, måske er denne trup mere i balance. Galáctico-truppen var ikke uovervindelig.
Forholdet til præsidenten:
- Det er svært at blive uvenner med mig. Jeg fastholder en rigtig god relation til spillerne, som er rejst.
Træner:
- At have været spiller i Real Madrid er ikke afgørende for at blive en god træner. Det forsøger jeg altid at huske.
Medlemmer:
- Jeg er nødt til at forsvare Real Madrids interesser, Real Madrid er ingens, den ejes af klubbens medlemmer. Kun børn af medlemmer kan selv blive medlemmer, vi kan ikke få mange flere medlemmer, for der er ikke siddepladser til dem.
Bankgaranti:
- Jeg er ikke den, som siger at bankgarantien skal være 15% af budgettet hver gang at der er valg, det siger loven. Jeg stillede 15% af budgettet, nemlig 90 millioner €.
Præsident-embedet:
- Jeg fandt det passende, at den der skulle være præsident for Real Madrid havde mindst 20 års anciennitet som medlem. Det er normalt, at man ønsker mit embede, men så skal man stille op, sådan som jeg gjorde. Jeg fratræder mit embede, når klubbens medlemmer ønsker det, ikke når andre ønsker det.
Ultras:
- Vi har ikke haft nogen hændelser på Estadio Santiago Bernabéu siden år 2000. Ultras Sur har ikke haft del i klubbens indtægter eller Merchandise. Sidste år lukkede vi for Ultras og vi har skabt en ny gruppe, Grada Joven, som optager sin plads på stadion. Med de voldelige grupper er der nul-tolerance, der er ikke vold på Bernabéu, det har vi sørget for.
Transfervinduet:
- Bortset fra ekstraordinære omstændigheder, så bliver vi ikke aktive på januar måned transfervindue og det er der ikke udsigt til nu. Hvis Lucas Silva kommer, bliver det på normale omstændigheder til sommer.
Estadio Santiago Bernabéu:
- Stadion skal fortsat kaldes Bernabéu, selv om der kommer et sponsornavn foran navnet. Vi er nødt til at finansiere moderniseringen.
Ramos:
- Sergio ønsker at afslutte sin karriere i Real Madrid og det ønsker vi også. Han er verdens bedste centrale forsvarer, vi er alle glade for ham.
Platini:
- I går fortalte jeg ham, at præsidenter for store institutioner ikke skal blande sig i afstemningen om præmier.
Kroos:
- Jeg tror ikke, at Barcelona afviste Kroos eller det kender jeg i hvert fald ikke til. Vi købte ham før VM.
Reus:
- Vi følger Reus, som vi følger andre store spillere. Som træner ville jeg dog ikke vide, hvem jeg skulle tage ud for at skabe plads til Reus.
Glæde:
- Jeg har den samme glæde ved alle trænere, som har været her, lige fra del Bosque til Ancelotti.
