Cristiano Ronaldo første spiller med "Grand Slam"
Cristiano Ronaldo var ikke specielt fremtrædende ved det netop overståede VM for klubhold, men alligevel formåede han igen at indskrive sig i historiebøgerne.
Med VM-titlen har portugiseren nemlig vundet "Grand Slam" med to forskellige klubber, nemlig Manchester United og Real Madrid og det har ingen anden spiller i historien præsteret før ham.
Under titlen "Grand Slam" gemmer sig såvel personlige som klubmæssige meritter og Cristiano Ronaldo har således vundet Premier League (3), FA Cup (1), CL (1), Community Shield (2), VM for klubhold (1), Guldstøvle (1), Guldbold (1) med Manchester United, mens han med Real Madrid har vundet det spanske mesterskab (1), CL (1), Copa del Rey (2), europæisk Super cup (1), VM for klubhold (1), Guldstøvle (2), Guldbold (1).
