Casillas: 2014 har været det bedste år i min karriere
Iker Casillas har haft et godt år 2014 og han betegner det selv som det bedste i karrieren.
Efter i en længere periode at have været nede i en bølgedal rent spillemæssigt, er han i løbet af efteråret vendt tilbage til noget, der ligner tidligere tiders styrke og det har atter gjort ham til fast mand på Real Madrid-holdet.
Derfor er den legendariske målmand da heller ikke i tvivl om, at hans fremtid ligger i Real Madrid. Det fortæller han til spanske Marca:
- Jeg forestiller mig at fortsætte med at vinde mange titler med Real Madrid. Det har været mit bedste år. Fire titler, været med i dem alle sammen, så må man tænke sådan. En halvanden dårlig måned skal ikke gøre, at man glemmer resten.
Og selv om Iker Casillas har været inde i en svær periode, så erkender han at han altid har følt klubbens støtte:
- Jeg har altid følt mig værdsat og respekteret af klubben. Jeg kan ikke kritisere nogen. Det var svært at se året ende sådan her, men det blev muligt takket være den modtagne støtte.
Dermed er Iker Casillas klar til at fortsætte jagten på Manuel Sanchís rekorder i forhold til antal spillede kampe og antal vundne titler.
