Udsolgt til åben trænings-session
Real Madrid afholder på søndag en af sæsonens sjældne åbne trænings-sessioner i Ciudad Real Madrid, men allerede nu meldes der om totalt udsolgt til arrangementet, som finder sted på Estadio Alfredo di Stéfano.
Real Madrid åbner dørene for sine medlemmer, som dermed får lejlighed til at lykønske spillerne med VM-titlen og animere dem, inden truppen rejser til Dubai for at spille opvisningskamp mod AC Milan; et opgør som også allerede nu bliver meldt helt udsolgt.
Real Madrid-truppen vender tilbage til Madrid umiddelbart efter opgøret og genoptager træningen – for lukkede døre – den 2. januar.
