Hård januar venter Real Madrid

Real Madrid lukkede 2014 med en stime på 22 sejre, som kun lige fik et lille afbræk af Milans sejr på 4-2 i den (sportsligt) ubetydelige opvisningskamp i Dubai.

De 22 sejre skal nu bruges som et rygstød til en ekstremt krævende januar måned, hvor man i bedste fald skal spille 9 kampe på blot 28 dage.

Første styrkeprøve står på Mestalla på søndag, når Real Madrid gæster Valencia til en svær udekamp og blot tre dage senere bliver det mindst lige så svært, når første ottendedelsfinale i Copa del Rey spilles på Vicente Calderón. Herefter venter Espanyol på Estadio Santiago Bernabéu, hvor Real Madrid med sejre i de foregående opgør kan stikke Coritibas Guiness-rekord på 24 sejre i træk. Den 15. januar er der returopgør i Copa del Rey, inden man spiller et nyt lokalopgør, nemlig i La Liga mod Getafe.

Såfremt Copa del Rey-opgøret mod Atlético Madrid falder ud til Real Madrids fordel, venter så et opgør på udebane mod vinderen af Elche-Barcelona, inden man lukker måneden af med hjemmekampen mod Real Sociedad.

Måneden kan komme til at se således ud:
4. januar: Ude mod Valencia (Liga BBVA)
7. januar: Ude mod Atlético Madrid (Copa del Rey)
10. januar: Hjemme mod Espanyol (Liga BBVA)
15. januar: Hjemme mod Atlético Madrid (Copa del Rey)
18. januar: Ude mod Getafe (Liga BBVA)
21. januar: Ude mod vinderen af Elche/Barcelona (Copa del Rey, hvis Real Madrid selv har kvalificeret sig til kvartfinalen)
24. januar: Ude mod Córdoba (Liga BBVA)
28./29. januar: Hjemme mod vinderen af Elche/Barcelona (Copa del Rey.)
31. januar: Hjemme mod Real Sociedad (Liga BBVA)

Seneste artikler...