Khedira kan nu hentes gratis
Der er nu under et halvt år tilbage af Sami Khediras kontrakt, og dette betyder, at tyskeren kan hentes uden, at der skal der betales kompensation til Real Madrid.
Til trods for, at der længe har været rygter om en kontraktforlængelse med spilleren, så er der endnu ikke sket noget på den front, og det må efterhånden anses som værende overvejende sandsynligt, at Khedira i løbet af de næste seks måneder underskriver en aftale med en anden klub.
Tyskeren – der endda er verdensmester – har dog ikke været benyttet meget i dette efterår, hvor end ikke skaden til Modric har rykket ham tættere på startopstillingen.
