Tillykke til Valencia
Som bekendt led Real Madrid søndag aften et smerteligt nederlag, da man efter 22 sejre i streg tabte med 1-2 på Mestalla.
Til trods for den våde klud i ansigtet var det en ganske afklaret Ancelotti, der afholdt pressemøde oven på nederlaget.
- Valencia er et stærkt hold. Vi havde forberedt os godt og vi spillede også fint, men vi tabte. Men stort tillykke til Valencia, der kæmpede forbilledligt. Vi må tilbage på træningsbanen og fokusere på den næste kamp, sagde Ancelotti.
Og der er en stor opgave, der venter for allerede onsdag tørner man sammen med Atlético Madrid i Copa del Rey.
