Første sejr i 2015
Bale James og Nacho var målscorere, da Real Madrid problemfrit slog Espanyol med 3-0 i kamp, hvor Coentrão blev udvist og hvor Bale viste sublim sparketeknik.
Real Madrid ikke endegyldigt fik revancheret den pauvre start på 2015, så lykkedes det trods alt for hjemmeholdet at frembringe en hel del positive momenter, da truppen besejrede Espanyol. Dermed bragte holdet sig fire point foran Barcelona og Atlético Madrid, der mødes i morgen.
Målene blev sat ind af James efter et fornemt forarbejde, hvor først Bales tværpasning splittede forsvaret og hvor Ronaldos fornemme touch satte colombianeren i fri position. Førnævnte Bale stod for kampens detalje, da han fra 25 meter huggede et frispark i nettet. Utageligt for Kiko Casilla, der også var oppe mod både stigning, dyk, svæv, skru og stolpe ind; fremragende sparket.
Mindre fremragende var waliserens misbrugte friløber midtvejs i anden halvleg, hvor hurtigløberen burde have afleveret til Cristiano Ronaldo; deja-vu fra Valencia-kampen; også et par kiksede hovedstødsafslutninger trækker ned for Bale, der endte opgøret med mishagsytringer fra en god del af altid kritiske Estadio Santiago Bernabéu.
Omvendt så bør det være på sin plads at kippe med La rojigualda for Isco. Den vævre andaluser må efterhånden været blandt de første tre navne på Ancelottis holdkort. Med sit lave tyngdepunkt, sine uforlignelige vendinger, sine snu driblinger og med et overblik, der fremstår rutineret som bare pokker, skaber Isco et formidabelt bindeled mellem midtbanen og den offensive trio. Også i dag hvor han var med i magt og meget, og konstant voldte problemer for gæsterne.
Kvaliteten mellem holdene var udtalt gennem hovedparten af opgøret, fraregnet Espanyols fine første fem minutter og et kikset langskud, der voldte Casillas unødige problemer, så var der simpelthen klasseforskel. Ikke en gang en lidt uforklarlig udvisning til Coentrão efter en 50/50-situation ved stillingen 2-0 kunne ændre på udfaldet, og det var da også svært at få øje på, at hjemmeholdet var kommet en mand i undertal.
Sejren betyder, at Real Madrid nu har 42 point efter 17 kampe, og en målscore på 58-15, hvilket gør holdets til det suverænt mest scorende i den bedste spanske række.
Kampfakta
Real Madrid – Espanyol 3-0 (2-0)
1-0 James (12'), 2-0 Bale (29'), 3-0 Nacho
Gule kort:
Cristiano Ronaldo (Real Madrid)
Fuentes, Victor Sánchez, Arbilla, Montañés (Espanyol)
Rødt kort:
Coentrão (Real Madrid)
Dommer: Borbalan
Real Madrid: Casillas – Coentrão, Pepe, Varane, Arbeloa – Kroos ('81, Khedira), James (54', Nacho), Isco – Cristiano, Benzema (64', Illarramendi), Bale
Espanyol: Casilla – Fuentes, Àlvaro, Colotto, Arbilla – Montañés, Cañas, Jordán (67', Stuani), Victor Sánchez (62', Luque) – Caicedo, Sergio Garcia (81', Abraham González)
Kampens spiller: Isco - igen!
Kampens detalje: Bales frisparksscoring. Uovertruffet.
Kampens badebold: Casillas, virkede usikkerhed og excellerede med et par meget tilfældige indgreb.
