Adán tilbage mellem stængerne efter weekenden

Ifølge spansk presse overvejer José Mourinho seriøst at lade Antonio Adán være førstevalg over en længere periode.

 

Det betyder, at han atter er tilbage mellem stængerne efter den kommende weekend, hvor han afsoner karantæne efter sin udvisning mod Real Sociedad.

 

Før denne kamp udtalte Mourinho, at den målmand som blev valgt til den kamp, ikke også ville komme i kamp mod Celta i morgen og det ventes, at The Special One fastholder dette, selv om Iker Casillas blev sendt på banen allerede efter seks minutters spil mod baskerne efter udvisningen af Adán.

 

Og i den kommende weekends udekamp mod Osasuna afsoner Adán så karantæne, hvilket giver pladsen til Casillas, men herefter ventes det at Adán atter får den fremtrædende rolle og det betyder i givet fald, at han vogter målet i udekampen mod Valencia i Liga BBVA.

Seneste artikler...