FIFA undersøger nu også Real Madrid
FIFA har nu besluttet at iværksætte en undersøgelse af Real Madrids forretningsgang i forbindelse med køb af helt unge udenlandske spillere.
Tidligere er Barcelona blevet idømt en transferkarantæne, fordi man ikke havde styr på reglerne og nu er turen kommet til Real Madrid, hvor man vil undersøge klubbens samarbejde med de små klubber i Madrid-regionen.
Her har Real Madrid i mange år haft samarbejdsaftaler, hvor Real Madrids trænere og ledere er kommet på besøg og har delt ud af deres viden og erfaringer, mens de små klubber har givet informationer, hvis de har haft spillere med særligt talent.
Men FIFA vil nu have undersøgt, om de små klubber fungerer som en bro til Real Madrid for de unge spillere.
