Real Madrid tilbage på sporet efter 0-3 mod Getafe
Trods sejren på 3-0 var kampen mod Getafe et tydeligt bevis på, at Copa del Rey-derouten kan være det bedste, der er sket for Real Madrid i indeværende sæson. Det her hold trænger i den grad til pause!
Real Madrid spillede mildest talt ringe i hovedparten af opgøret og spillerne bør prise sig lykkelige for, at modstanderen var af så ringe forfatning som netop Getafe. Et bedre hold havde unægtelig straffet de hvidblusede for sløseri, dårlige pasninger, dumme frispark og manglende tilbageløb. Nu gik det heldigvis hverken værre eller bedre, end at Madrid klarede missionen og bestod med mindst mulig margin – og når sæsonen er ovre, vil man blot huske de tre point og ikke eftermiddagens rædderlige indsats.
Hovedpinen lå i den manglende opfindsomhed på banens forreste del, for der kan ikke indvendes meget imod den påstand, at Real Madrid var toneangivende i stort set samtlige 90 minutter, men den afgørende aflevering var oftest for langsom eller helt udeblevet.
Og så er vi tilbage ved det med den dagens uefne modstander. For trods de mange negative, så var der alligevel chancer nok – Kroos' dommedagshug på overliggeren, Benzemas fine skud på en halv friløber, Iscos afslutning efter nogle skarpe træk – og det var da også blot et spørgsmål om tid, før en af disse tilløb ville give fuld valuta.
Og da det skete, så var naturligvis det Cristiano Ronaldo, der ellers ikke var prangende, som tippede balancen i opgøret. Målet kom i stand efter et storslåede forarbejde fra en konstant farlig Karim Benzema, der viste, hvorfor netop han er fast starter i Real Madrid. Med et par fremragende futsal-berøringer snød han Getafes forsvar og lagde til rette for en helt fri Cristiano, der blot skulle sætte bolden i nettet.
Bagud magtede Getafe ikke at svare igen, og så kunne først Gareth Bale efter en lang, fin sprint omsætte en fint tværpasning, og sidenhen nettede verdens med afstand bedste fodboldspiller så igen. Denne gang på et hovedstød fra klods hold.
Rent defensivt virkede tingene desuden noget mere sammenhængende, end i midtuge-deleren med Atlético; i hvert fald var de chance-givende fejlafleveringer pakket væk og rent defensivt blev der givet så godt som intet væk. Varane spillede i stedet for Pepe, der jo som bekendt filmede sig til en skade i maveregionen midt på ugen, og derfor var udeladt af truppen.
Real Madrid har nu en hel uge til næste kamp – hvor Ancelotti tager en på tidspunkt udhvilet trup til Cordoba for at holde fast i den førsteplads, verdens bedste klubhold er sikret i den kommende tid.
Kampfakta
Getafe – Real Madrid 0-3 (0-0)
0-1 Cristiano Ronaldo (62'), 0-2 Gareth Bale (67'), 0-3 Cristiano Ronaldo (79')
Gule kort:
Velázquez (Getafe)
Kroos, James (Real Madrid)
Dommer: Pedro Jesús Pérez Montero
Getafe: Codina – Lago, Velázquez, Naldo, Alexis – Sarabia (56', Freddy), Castro, Sammir (82', Alex Fernández), Juan Rodríguez, Pedro León (73', Yoda) – Álvaro Vázquez
Real Madrid: Casillas – Marcelo (82', Nacho), Varane, Ramos, Carvajal – Kroos (82', Illarramendi), Isco (78', Khedira), James – Cristiano Ronaldo, Benzema, Bale
Kampens spiller: Karim Benzema.
Kampens detalje: Benzemas dribletur frem mod 0-1-målet.
Kampens badebold: Mange kandidater, men Carvajal virkede underligt sløv og med en serie elendige indlæg.
